Gå til hovedindhold

Nygårdsvej

De 25 lejligheder på Nygårdsvej er et §85-botilbud til udviklingshæmmede voksne (oligofreni). Borgerne kan også have psykiatriske diagnoser.

På billedet er der græsplæne i forgrunden og bagved ligger 3 store gulstens bygninger med store vinduespartier, foran bygningerne er lidt træer og plads til at parkere. Bag ved husene er der lidt skov til højre.

Indhold

    Om boenheden

    De 25 borgere på Nygårdsvej er voksne i alle aldre, der har psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse. De bor på to etager med 22 toværelses lejligheder og to treværelses lejligheder.

    Vi arbejder ud fra en narrativ, anerkendende, neuropædagogisk tilgang. Vores pædagogiske udgangspunkt er, at hver enkelt borger besidder en række ressourcer, men måske skal de have hjælp til at finde dem frem og bruge dem.

    Vi sørger derfor for at give dem den nødvendige støtte, så de kan udvikle sig og udnytte deres kompetencer og færdigheder bedst muligt – både fysisk, psykisk og socialt.

    Målgruppen

    Nygårdsvej er et §85-botilbud for udviklingshæmmede voksne (oligofreni), som derudover har sekundære lidelser.

    Det kan være psykiatriske diagnoser, svær epilepsi, misbrug, udviklingsforstyrrelser, overspisning eller svagt syn.

    Vigtig information

    En del af borgerne spiser sammen til daglig i fællesrummet. Vi arrangerer også ofte fællesspisninger og spilleaftener i fællesrummet, som er et centrum for fællesskab.

    Vi tager på ture ud af huset, og så holder vi fast i at fejre årstidernes traditioner som efterår, jul, påske og pinse.

    Det er helt op til borgerne selv, hvor meget de ønsker at deltage i det sociale liv på Nygårdsvej, hvor de både kan være sammen med hinanden i hver enkelt enhed og på tværs af enhederne.

    Vi har lagt vægt på, at man hos os både skal have mulighed for at have et privatliv og deltage i fællesskabet, hvis man ønsker det.

    Vi har 22 toværelses og to treværelses lejligheder, som ligger fordelt på to etager med elevator. Alle vores boliger har enten altan eller terrasse.

    På begge etager er der vaskeri og et fælles opholdsrum, hvor borgerne kan være sammen.

    Vi bor tæt på naturen, men samtidig er vi tæt på byen, fordi vi har offentlig transport lige uden for døren og gåafstand til indkøbsmuligheder.

    Borgerne bruger blandt andet de mange fritidstilbud, som Klub Næstved har. Her kan de spille musik, dyrke idræt og lave mad i madklubben eller tage med på udflugter og ferieture.

    Vi har også borgere, der går til bowling eller laver kunst, mens andre hopper i varmtvandsbassinet i svømmehallen for at svømme.

    Vi er heldige at bo i et naturskønt område, som vi udnytter til at gå ture eller tage ud og cykle.

    På Nygårdsvej er vi et team, som består af socialpædagoger, omsorgsmedhjælpere og social- og sundhedsassistenter.

    Kontakt

    Afdelingsleder - Tanja Thisted Stenshøj

    Nygårdsvej 221, 4700 Næstved

    Telefon: 5588 1091

    E-mail: nygaardsvej@naestved.dk

    Send digital post som borger (kræver MitID)

    Send digital post som virksomhed (kræver MitID)